Værksted
Bogbinderiet Co'libri blev grundlagt af Ole Olsen og åbnede i Klosterstræde i 1972. Værkstedet drives i dag af bogbinder Malene Lerager. Lerager er udlært af Ole Olsen og deler sin læremesters respekt for håndværket og passion for skabelsesprocessen.
Ud over sine erfaringer fra læretiden i Ole Olsens bogbinderi, har Lerager modtaget undervisning på den traditionsrige bogbinderskole Centro del bel Libro i Ascona, Schweiz. Lerager modtog i 2008 bronzemedalje for sit svendestykke.
Co'libri har været Kgl. Hofleverandør siden 1998.


