Bog nr. 49 i Co'libris bogklub
Ib Michael: Kejserens Atlas Illustreret af Jens Birkemose |
1.445,- |
Tilbage til boglisten Næste bog |
Bogen begynder den dag, Gunvor Winther træder ind i den kirke, hvor hun i årtier har været organist: Det gamle orgel er ved at blive taget ned, og der følger en fantastisk beskrivelse af, hvordan det ser ud: Orgelpiberne hejses ned i torve og flyver om hovedet på læserne, støvet hvirvler og danser i solstrålerne og man følger den gamle dames tanker og overvejelser, mens hun ser sin arbejdsplads forsvinde. Fru Winther har et par tvillingesønner, Kim og Toke. De er forskellige som dag og nat: Kim er tømrer, lever af at bygge både, er lykkelig gift med Nina. Toke er arkitekt, lever det frie liv, der ikke kender til grænser nogen steder. Toke har p.t. to projekter på bedding, dels at få Kim til at gå ind i sit firma, dels at forføre Nina. Begge dele lykkes.
Sideløbende med denne historie følger vi dels en historie om et tvillingepar ved det japanske hof i 1600-tallet, dels Tokes ankomst til Kyoto, Japan, hvor han indlogerer sig på et hotel, logger ind på Internettet og bestiller et lejemord på sig selv.
|
Romanen bliver på ca. 375 sider og vil bliver indbundet i Chagrain Oriental med usynlige hjørner og overtrækspapir af japansk oprindelse " Suminagashi" som er den aller tidligste form for marmorering. Kapitælbåndet er fra Japan og ligeledes forsatspapiret. Vi har lykkeligvis fået Jens Birkemose til at illustrere bogen med otte tegninger. Sammen med Jens Birkemose vil vi designe bindet udfra farverne i Sumi-papiret. Mørk blåt skind med rødt titel og vignet-tryk. |