Bog nr. 41 i Co'libris bogklub

Niels-Jørgen Kaiser: Henning Koppels Verden

 1.425,- 

Tilbage til boglisten
Næste bog

 Niels-Jørgen Kaiser: Henning Koppels Verden

Henning Koppel, 1918-81. Han viste tidligt store evner som tegner, blev uddannet som billedhugger, men begyndte i 1945 at designe sølv for Georg Jensens Sølvsmedje. Her kom hans kunstneriske talent for alvor til sin ret, og her var han ansat indtil sin død.

Det er ikke for meget sagt, at Henning Koppel med sine både enkle og dristige linjer indledte en ny æra for dansk sølv. Han blev ophavsmand til bl.a. kander og smykker; det var ham, der formgav fx det store berømte fiskefad, og han designede derudover bl.a. bestik i både sølv og rustfrit stål, porcelæn (for Bing & Grøndal) og glas (for Orrefors og Holmegaard Glasværk).

I denne bog fortæller Niels Jørgen Kaiser i sin vante lette, ubesværede, elegante stil historien om Henning Koppel. Om barndommen, om ungdommen, med ophold i Sverige under besættelsen, hvor han bl.a. får arbejde for Svenskt Tenn og begynder at tegne smykker, om ægteskabet med Jytte Skouboe, datter af Else Skouboe og Eyvind Johan-Svendsen, men først og fremmest om arbejdet med sølvet.

Bogen, der er gennemillustreret med fotografier af bl.a. Piot Topperzer og tegninger, og udgives i samarbejde med Royal Scandinavia. 

Bindet er tilrettelagt sammen med Niels-Jørgen Kaiser, og har sølvsnit foroven.