Bog nr. 36 i Co'libris bogklub
Carsten Niebuhr: Den Arabiske Rejse 1761-1767 |
1.775,- |
Tilbage til boglisten Næste bog |
Carsten Niebuhr: Den arabiske rejse 1761-1767 bliver klubbens næste bog.
Den udkom for år tilbage, men bliver ikke ringere af dette. Det er en af de flotteste og smukkeste bøger, der er udkommet i mange år. Forlaget Munksgaard-Rosinante, ligger inde med et ringe antal bøger i løse ark, som Co'libri har sat sig på.
Formatet på dette pragtværk er 35x24,5 cm og trykt hos Poul Kristensen i Herning. Bogen er illustreret med ca. 200 kobberstukne kort og tegninger, heraf 43 håndkolorerede farvetavler. 416 sider.
| Da bogen er så stor og tung vil vi indbinde den i Maroquin, som er gedeskind og det dyreste skind man kan få til indbinding af bøger. Maroquin stammer oprindelig fra Marokko, deraf navnet. Det er en stor og mærkelig ged, også kaldet berbergeden. Den går rundt i Arganie-træet og spiser dets frugter. De indfødte samler dens ekskrementer, og finder kærnerne af frugten fra Arganie-træet, som de bruger på grund af det store olieindhold til madlavning. I dag kommer Maroquin fra Sydafrika, og hedder nu Maroquin de Cap, men fra de samme store geder. Skindet er dobbelt så tykt, som det skind vi plejer at bruge, og til dem der vil have bogen, sender vi et lille stykke skind med, så medlemmerne kan mærke, og måske føle at der er meget arbejde, for at få det elegant omkring bogen. |