Bog nr. 26 i Co'libris bogklub 

Suzanne Brøgger: Jadekatten Illustreret af Per Marquard Otzen

1.475,- 

Tilbage til boglisten
Næste bog

Vi er blevet anbefalet: Suzanne Brøgger: Jadekatten, En slægtssaga.

Jadekatten er som undertitlen siger en slægtssaga, men det er også et helt århundredes historie belyst gennem en families liv i fem generationer . Det hele begynder med den polske jøde Isidor Løvi, der slår sig ned i Danmark i sidste århundrede og her - på basis af den fuselfrie taffelakvavit - grundlægger De Danske Spritfabrikker i Aalborg. Til de senere familiemedlemmers ærgrelse sætter han firmaet på aktier, hvorved en ret stor indtægt og formue går dem forbi! Jadekatten er en rigtig Brøgger-roman. Man skal også denne gang vare sig for selvbiografiske tolkninger, men... familien virker forfatteren bekendt - Der er masser af humor, slagfærdige sætninger, skarpe iagttagelser og som altid et stykke samfundsanalyse og civilisationskritik i bogen. Den er bredt anlagt, fortæller den store historie i den lille, og rejser billedet af en familie præget af generøsitet, individualitet, kreativitet, men så sandelig også af fortrængninger, begrænsninger og amputering.

Bogen er udkommet på Gyldendals forlag  Bogen er på ca. 570 sider i format 23 + 15,5 cm. 

Suzanne Brøgger og Per Marquard Otzen har været med til at vælge farverne til bindet.