Bog nr. 23 i Co'libris bogklub 

Dorrit Willumsen: Den mindste og den første. En roman om Herman Bang

Vi skriver 1912. Herman Bang sidder i en togvogn på vej gennem USA. Han er på oplæsningsturne, den turne, der skulle vise sig at blive hans sidste. Bang er træt, årene er ikke gået sporløst hen over ham, men givet ham skavanker og skrammer, som han forsøger at reparere på efter bedste evne; han har haft sine voldsomme skuffelser og nederlag både som kunstner og privatperson, men han formår stadigvæk at fastholde sine tilhørere under sine oplæsninger - og bitter er han egentlig aldrig blevet, hverken på de venner og elskere, der har svigtet ham i årenes løb, eller på dem, der gik til åbent angreb på ham for hans kunst og hans "tilbøjelighed", fx Johannes V. Jensen.

Dorrit Willumsen giver et fint og nænsomt portræt af Herman Bang. Hun er mindre interesseret i den excentriske poseur end i mennesket Herman Bang, og hun får ham til at fremstå som en både klog og generøs mand, hvis kolossale følelsesregister kunne føre ham op på henrykkelsens og ekstasens tinder, men lige så fuldt - og tiere - ned i fortvivlelse og desperation.

Kort om bogen: Biografisk roman om Herman Bang, en nænsom og indfølende skildring af mennesket og kunstneren, der kendte både succes og fiasko og i rigt mål kom til at mærke sin tids fordomme og bigotteri på sin krop.

Bogen udkommer på Gyldendals forlag den 1. oktober og er tilrettelagt af Austin Grandjean. 364 sider i format 22,2 x 13,8 cm, og er trykt hos Olesens Offset i Viborg.  Dorrit Willumsen har været med til at udforme bindet, som er med skindryg i chagrin og med små usynlige hjørner og guldsnit.