Bog nr. 19 i Co'libris bogklub 

Brødrene Grimm: Eventyr for børnene og hjemmet.
Oversat af Villy Sørensen. Illustreret af Ole Sporring

 1.690,- 

Tilbage til boglisten
Næste bog

I anledning af Gyldendals 225-års jubilæum har vi fået lov at være med på vognen med een af forlagets udgaver af Brødrene Grimm, Eventyr for børnene og hjemmet. Oversat af Villy Sørensen. illustreret med originalgrafik af Ole Sporring.

Der har i mange år været skumlet mod Carl Ewalds Grimm-oversættelse fra 1905. Den var for upræcis for poleret, for "pæn" og "sød" i forhold til originalens ligefremhed og råstyrke. Nu har Villy Sørensen oversat hele Brødrene Grimms samling af eventyr, og det er så sandelig en ny Grimm, vi her får præsenteret.: Villy Sørensen holder sig tættere til originalen end Ewald, så her er ingen omsvøb og ciseleringer, her tales der saftigt, mundtligt og ligeud om grusomhed, had, elskov og mere eller mindre frivole aktiviteter.

Ole Sporring fik til opgave at illustrere bogen. Han har leveret 64 stk s/h originalgrafik til bogen og har skabt noget helt nyt og moderne, samtidig med, at han hele tiden forholder sig kærligt/ironisk til de gamle stik, vi kender så godt.

Bogen trykkes hos Gyldendal i format 20 x 29,5 cm og bliver på 650 sider. 

Til udformningen af bindet har Ole Sporring valgt en olivengrøn skindryg (Chagrin Oriental). Sandfarvet overtræk med et serigraferet motiv hentet fra bogen. Gyldent kapitælbånd og brun forsats, samt guldsnit.