Bindtyper:

Alfabetisk liste:

Anilin- og bejdsefarvede skind:

Den traditionelle måde at farve skind på. Giver ikke så ensartet farve som dækfarve, men er især til forgyldning langt at foretrække

Appretur:

De binde- og fyldestoffer, hvormed shirting og lærred er præpareret for at limen ikke skal slå igennem

Bakkemarmor: 

Papir farvet i bakker med en væske, på hvilken der dryppes marmoreringsfarver. Herved dannes et marmoreret mønster, som overføres til papiret

Bastardskind:

Skind af indiske bastardfår (får med gedehår)

Batikpapir:

Overtrækspapir farvet med klisterfarve under sammenkramning

Bind:

Der skelnes mellem ægte bind, som er bundet med hæftesnore, der ligger uden på bogens ryg, og 
kunstige bind, som er papstykker, der danner ophøjede tværbånd på bogryggen

Blindtryk:

Dekoration på bogbind, presset af stempler, men uden anvendelse af guld

Bøttepapir:

Håndlavet papir

Chagrin:

Ostindisk gedeskind

Codex:

Den nu anvendte bogform, der i det 4. årh. afløste papyrusrullern

Dybfalset bind Pappet er sat helt op til false

Falsshirting:

Bomuldsstof, som anvendes til påklæbning af tavler, kort og omslag i bøger

Fernambuk:

Spåner af et farvetræ, som tilsat sæbelud bruges til rødfarvning af ubehandlede skind

Fidele:

Jernkardus. Godt, kraftigt papir til indpakning

Fileter:

Buede metalstempler, som bruges til at trykke linjer og tværbånd på bøger

Flyveblad:

Det løse blad af forsatspapiret

Folio:

Det format, der fremkommer, når trykarket falses en gang, så det får 2 blade

Forgylderpulver = guldpulver:

Bindemiddel, som bruges ved forgyldning

Formering:

Den del af sidepappet, "permen", som rager ud over selve bogen

Forsats:

De blade, som ved indbindingen hæftes foran og bag i bogen

Forsatsspejl:

Det forsatsblad, som klæbes til indersiden af pappet (modsat det løse forsatsblad, flyvebladet)

Forsnit:

Bogens forreste bladsnit

Franskbind:

Halvbind med ryg og hjørner af gedeskind

Friblad:

Det hvide blad mellem forsats og selve bogen

Fåreskind:

Glat, løs og tør skindsort

Garamond:

Klassisk antikvartypografi, tegnet 1532. Overskriften på denne hjemmeside er sat i Garamond!

Halvbind:

Bogbind, hvis ryg og hjørner er af et andet materiale end siderne

Helbind:

Bogbind, som helt er overtrukket med en enkelt type materiale (skind, shirting, papir)

Hæftegarn:

Sejlgarn eller bændler, på hvilke en bogs ark er hæftet

Hæftetråde:

Tynde hamp- eller hørtråde, som bruges til at hæfte en bogs ark sammen med

Hæftning »helt ud«:

Betegnelsen for en bog, hvor hæftetråden er trukket helt gennem hvert ark

lndhængt:

Udtrykket bruges om en bog, som er hæftet og derpå indsat i et færdigt løsbind

Indslag:

Den del af materialet, som er slået ind på bindets indvendige side

Intarsia:

Indlagt skind i forskellige farver

Jaconet: 

Et gazelignende bomuldsstof, som bruges til at forstærke bogens forsats

Kalveskind: 

Fast og glat, men også en forholdsvis tør skindsort

Kapitæl:

Bogryggens øverste og nederste kant

Kapitælbånd:

De farvede bånd, som limes på bogens kapitæl

Kartonnage:

Papbind - og mindre solid indbinding, oftest med papirovertræk

Kassette:

Futteral til opbevaring af bøger

Kattun:

Lærredsbehandlet, mønstret bomuldsstof

Klistermarmor:

Papir påsmurt en blanding af farve og klister- eller risstivelse. I den våde farve kan tegnes, dyppes eller trykkes mønstre

Kollationering:

Undersøgelse af, om en bogs ark er komplette og anbragt i den rigtige rækkefølge

Kolumne (»Klumme«):

Den trykte del af en bogside

Komponeret bind:

Forlagsbind med pressetrykte dekorationer

Konkav ryg:

Bogryg, der ved oplukningen buer indefter. Fast ryg

Konveks ryg:

Bogryg, der ved oplukningen buer udefter. Løs ryg

Krydsnarvet:

Skind, hvis narv er riflet på kryds og tværs

Kunstlæder: (Nigerimitation, Pluviusin m. m.)

Fremstilles af bomuld og belægges med blød celluloselak og presses i mønstre

Kvadratforgyldning:

Forgyldte linjer, der omgiver rygfelterne på bogryggen (indramninger)

Kvart eller kvarto (4o/4to ) :

Det format, som fremkommer, når et trykark falses 2 gange, så der skabes 4 blade = 8 sider

Kødsiden:

Den indvendige side af skindet (modsat narven)

 

Langnarvet: Skind, hvis narv er riflet i een retning Lavfalset bind: Pappet går ikke helt op til falsen Lærred: Normalt fremstillet af hør og bomuld Løsbind: Færdige løse forlagsbind (før indhængning)

Maroquin:

Gedeskind fra Nordafrika eller Kapstaden

Materie:

Falsede og optagne ark

Narven:

Overfladen - hårsiden af skind

Nigerskind:

Gedeskind fra egnene omkring Niger-floden, garvet og farvet lokalt

Oasis:

En efterbehandlet skindsort, som fremstilles i England af Nigerskind

Oktav (8°/8vo):

Det format. der fremkommer, når et trykark falses 3 gange, så der skabes 8 blade = 16 sider. Højden er under 25 cm

Ophøjede bind (ægte eller kunstige) :

Tværbånd på bogryggen, som inddeler den i felter

Oriental Chagrin

Fineste gedeskind til bogbind

Overtræk:

Det stof, skind. shirting eller papir, man beklæder bogbindet med

Papbind:

Bogbind med lav fals og med ryg og hjørner af shirting. Papirovertræk

Partiarbejde og partibind:

Forlagsarbejde udført serievis

Pergament:

Særlig behandlet gede- eller fåreskind. Garvet i bl.a. mælkesyre og kalklud

Pergamyn:

Papir, der anvendes ved stiftforgyldning og snitforgyldning

Perm:

Bind eller bindside (forperm og bagperm)

Pladetrykte bind:

Bind, hvis dekoration er trykt på een gang ved hjælp af kobber- eller stålplader

Plano (in plano}:

Ufalsede papirark

Pluviusin:

Særlig præpereret shirting, hvis mønster ligner skind

Postil:

Hvidt skrivepapir

Punsel:

En stål- eller messingstang, der anvendes til ciselering af guldsnit. Punsler med ujævn overflade anvendes tillige til frembringelse af fordybninger i skind. Skind behandlet med en punsel, kaldes punslede

Roulette:

En skiveformet filet, der er anbragt på et skaft, så den kan dreje rundt og trykke linjer eller mønstre som blindtryk eller guldtryk

Ruskind:

Kalveskind, garvet med ekstrakt af birketræ (birkeolie)

Shirting:

Oftest fremstillet af bomuld

Signatur:

De tal, der trykkes på de første sider i et ark, for at angive arkets nummer. Signaturen trykkes med tal på arkets første blad - og med tal og stjerne på det andet blad. F. eks. er en side 17 forsynet med tallet 2 = andet ark, side 19 med tallet 2 og en stjerne

Skindpålægning:

Hedder det, når man laver ultratynde skindmønstre oven i et helbind

»Skæg«:

De kanter, som går uden for den normale margin fortil og forneden. Hvis bogen ikke beskæres, afpudses lidt af »skægget« med papsaks eller papirkniv

Skærfning:

Det arbejde, der udføres med en skærfekniv for at gøre skindet tyndere i kanterne

Smudstitel:

Det blad, der sidder foran det egentlige titelblad, hvorpå titlen er angivet i afkortet form

Snit:

Randen af en beskåret bogs blade

Spalt:

Billig skindkvalitet, fremstillet ved at spalte skindet i tyndere stykker. Spalt forsynes ofte med kunstig narv (overflade)

Spejl:

Indersiden af bindet, altså det stykke forsats, som klæbes til pappet

Sprænge:

Stænkepapir, skind eller snit med farve ved hjælp af en børste og et sprænggitter

Sprøjte- eller dækfarvede skind:

Metoden anvendes på alle skindsorter og er væsentlig for at opnå ensartede farver og dække fejl i narven

Stenskrift:

Enkel skrift uden forsiringer (se Grotesk)

Stifthæftet: Papbind med fast ryg, som er afskåret lige for enderne (uden formering) Svineskind: Oprindelig benyttedes oftest huder af vildsvin, men i dag er huder af selvdøde tamsvin det mest brugte

Titelfelt:

Det felt på bogryggen, hvor titlen er trykt

Tomefelt:

Det felt på bogryggen, hvor bindtallet er anbragt

Topsnit:

Bogens øverste snit

Tværformat:

Et format, hvor højden er mindre end bredden

Undersnit:

Bogens nederste snit

Usynlige hjørner:

Hjørner, der dækkes af overtrækspapiret

Velinpapir:

Håndgjort papir uden ribber (vandmærke), ligner pergament

Vælskbind:

Halvbind med ryg og hjørner af fåreskind, oprindelig fremstillet af ubehandlede skind, der i farve lignede italiensk pergament (vælsk)

Ægte bind:

De ophøjede tværbånd på bogryggen, som fremkommer, når hæftesnorene lægges uden på bogryggen (og ikke i opfilede savspor) - modsat uægte (kunstige) bind på løsryggen

 

TIL TOP