Bogbinderudtryk |
Bindtyper:
|
- Alfabetisk liste:
- Anilin- og bejdsefarvede skind:
- Den traditionelle måde at farve skind på. Giver ikke så ensartet farve som dækfarve, men er især til forgyldning langt at foretrække
- Appretur:
- De binde- og fyldestoffer, hvormed shirting og lærred er præpareret for at limen ikke skal slå igennem
- Bakkemarmor:
- Papir farvet i bakker med en væske, på hvilken der dryppes marmoreringsfarver. Herved dannes et marmoreret mønster, som overføres til papiret
- Bastardskind:
- Skind af indiske bastardfår (får med gedehår)
- Batikpapir:
- Overtrækspapir farvet med klisterfarve under sammenkramning
- Bind:
- Der skelnes mellem ægte bind, som er bundet med hæftesnore, der ligger uden på bogens ryg, og
kunstige bind, som er papstykker, der danner ophøjede tværbånd på bogryggen - Blindtryk:
- Dekoration på bogbind, presset af stempler, men uden anvendelse af guld
- Bøttepapir:
- Håndlavet papir
- Chagrin:
- Ostindisk gedeskind
- Codex:
- Den nu anvendte bogform, der i det 4. årh. afløste papyrusrullern
- Dybfalset bind
- Pappet er sat helt op til false
- Falsshirting:
- Bomuldsstof, som anvendes til påklæbning af tavler, kort og omslag i bøger
- Fernambuk:
- Spåner af et farvetræ, som tilsat sæbelud bruges til rødfarvning af ubehandlede skind
- Fidele:
- Jernkardus. Godt, kraftigt papir til indpakning
- Fileter:
- Buede metalstempler, som bruges til at trykke linjer og tværbånd på bøger
- Flyveblad:
- Det løse blad af forsatspapiret
- Folio:
- Det format, der fremkommer, når trykarket falses en gang, så det får 2 blade
- Forgylderpulver = guldpulver:
- Bindemiddel, som bruges ved forgyldning
- Formering:
- Den del af sidepappet, "permen", som rager ud over selve bogen
- Forsats:
- De blade, som ved indbindingen hæftes foran og bag i bogen
- Forsatsspejl:
- Det forsatsblad, som klæbes til indersiden af pappet (modsat det løse forsatsblad, flyvebladet)
- Forsnit:
- Bogens forreste bladsnit
- Franskbind:
- Halvbind med ryg og hjørner af gedeskind
- Friblad:
- Det hvide blad mellem forsats og selve bogen
- Fåreskind:
- Glat, løs og tør skindsort
- Garamond:
- Klassisk antikvartypografi, tegnet 1532. Overskriften på denne hjemmeside er sat i Garamond!
- Halvbind:
- Bogbind, hvis ryg og hjørner er af et andet materiale end siderne
- Helbind:
- Bogbind, som helt er overtrukket med en enkelt type materiale (skind, shirting, papir)
- Hæftegarn:
- Sejlgarn eller bændler, på hvilke en bogs ark er hæftet
- Hæftetråde:
- Tynde hamp- eller hørtråde, som bruges til at hæfte en bogs ark sammen med
- Hæftning »helt ud«:
- Betegnelsen for en bog, hvor hæftetråden er trukket helt gennem hvert ark
- lndhængt:
- Udtrykket bruges om en bog, som er hæftet og derpå indsat i et færdigt løsbind
- Indslag:
- Den del af materialet, som er slået ind på bindets indvendige side
- Intarsia:
- Indlagt skind i forskellige farver
- Jaconet:
- Et gazelignende bomuldsstof, som bruges til at forstærke bogens forsats
- Kalveskind:
- Fast og glat, men også en forholdsvis tør skindsort
- Kapitæl:
- Bogryggens øverste og nederste kant
- Kapitælbånd:
- De farvede bånd, som limes på bogens kapitæl
- Kartonnage:
- Papbind - og mindre solid indbinding, oftest med papirovertræk
- Kassette:
- Futteral til opbevaring af bøger
- Kattun:
- Lærredsbehandlet, mønstret bomuldsstof
- Klistermarmor:
- Papir påsmurt en blanding af farve og klister- eller risstivelse. I den våde farve kan tegnes, dyppes eller trykkes mønstre
- Kollationering:
- Undersøgelse af, om en bogs ark er komplette og anbragt i den rigtige rækkefølge
- Kolumne (»Klumme«):
- Den trykte del af en bogside
- Komponeret bind:
- Forlagsbind med pressetrykte dekorationer
- Konkav ryg:
- Bogryg, der ved oplukningen buer indefter. Fast ryg
- Konveks ryg:
- Bogryg, der ved oplukningen buer udefter. Løs ryg
- Krydsnarvet:
- Skind, hvis narv er riflet på kryds og tværs
- Kunstlæder: (Nigerimitation, Pluviusin m. m.)
- Fremstilles af bomuld og belægges med blød celluloselak og presses i mønstre
- Kvadratforgyldning:
- Forgyldte linjer, der omgiver rygfelterne på bogryggen (indramninger)
- Kvart eller kvarto (4o/4to ) :
- Det format, som fremkommer, når et trykark falses 2 gange, så der skabes 4 blade = 8 sider
- Kødsiden:
- Den indvendige side af skindet (modsat narven)
- Langnarvet:
- Skind, hvis narv er riflet i een retning
- Lavfalset bind:
- Pappet går ikke helt op til falsen
- Lærred:
- Normalt fremstillet af hør og bomuld
- Løsbind:
- Færdige løse forlagsbind (før indhængning)
- Maroquin:
- Gedeskind fra Nordafrika eller Kapstaden
- Materie:
- Falsede og optagne ark
- Narven:
- Overfladen - hårsiden af skind
- Nigerskind:
- Gedeskind fra egnene omkring Niger-floden, garvet og farvet lokalt
- Oasis:
- En efterbehandlet skindsort, som fremstilles i England af Nigerskind
- Oktav (8°/8vo):
- Det format. der fremkommer, når et trykark falses 3 gange, så der skabes 8 blade = 16 sider. Højden er under 25 cm
- Ophøjede bind (ægte eller kunstige) :
- Tværbånd på bogryggen, som inddeler den i felter
- Oriental Chagrin
- Fineste gedeskind til bogbind
- Overtræk:
- Det stof, skind. shirting eller papir, man beklæder bogbindet med
- Papbind:
- Bogbind med lav fals og med ryg og hjørner af shirting. Papirovertræk
- Partiarbejde og partibind:
- Forlagsarbejde udført serievis
- Pergament:
- Særlig behandlet gede- eller fåreskind. Garvet i bl.a. mælkesyre og kalklud
- Pergamyn:
- Papir, der anvendes ved stiftforgyldning og snitforgyldning
- Perm:
- Bind eller bindside (forperm og bagperm)
- Pladetrykte bind:
- Bind, hvis dekoration er trykt på een gang ved hjælp af kobber- eller stålplader
- Plano (in plano}:
- Ufalsede papirark
- Pluviusin:
- Særlig præpereret shirting, hvis mønster ligner skind
- Postil:
- Hvidt skrivepapir
- Punsel:
- En stål- eller messingstang, der anvendes til ciselering af guldsnit. Punsler med ujævn overflade anvendes tillige til frembringelse af fordybninger i skind. Skind behandlet med en punsel, kaldes punslede
- Roulette:
- En skiveformet filet, der er anbragt på et skaft, så den kan dreje rundt og trykke linjer eller mønstre som blindtryk eller guldtryk
- Ruskind:
- Kalveskind, garvet med ekstrakt af birketræ (birkeolie)
- Shirting:
- Oftest fremstillet af bomuld
- Signatur:
- De tal, der trykkes på de første sider i et ark, for at angive arkets nummer. Signaturen trykkes med tal på arkets første blad - og med tal og stjerne på det andet blad. F. eks. er en side 17 forsynet med tallet 2 = andet ark, side 19 med tallet 2 og en stjerne
- Skindpålægning:
- Hedder det, når man laver ultratynde skindmønstre oven i et helbind
- »Skæg«:
- De kanter, som går uden for den normale margin fortil og forneden. Hvis bogen ikke beskæres, afpudses lidt af »skægget« med papsaks eller papirkniv
- Skærfning:
- Det arbejde, der udføres med en skærfekniv for at gøre skindet tyndere i kanterne
- Smudstitel:
- Det blad, der sidder foran det egentlige titelblad, hvorpå titlen er angivet i afkortet form
- Snit:
- Randen af en beskåret bogs blade
- Spalt:
- Billig skindkvalitet, fremstillet ved at spalte skindet i tyndere stykker. Spalt forsynes ofte med kunstig narv (overflade)
- Spejl:
- Indersiden af bindet, altså det stykke forsats, som klæbes til pappet
- Sprænge:
- Stænkepapir, skind eller snit med farve ved hjælp af en børste og et sprænggitter
- Sprøjte- eller dækfarvede skind:
- Metoden anvendes på alle skindsorter og er væsentlig for at opnå ensartede farver og dække fejl i narven
- Stenskrift:
- Enkel skrift uden forsiringer (se Grotesk)
- Stifthæftet:
- Papbind med fast ryg, som er afskåret lige for enderne (uden formering)
- Svineskind:
- Oprindelig benyttedes oftest huder af vildsvin, men i dag er huder af selvdøde tamsvin det mest brugte
- Titelfelt:
- Det felt på bogryggen, hvor titlen er trykt
- Tomefelt:
- Det felt på bogryggen, hvor bindtallet er anbragt
- Topsnit:
- Bogens øverste snit
- Tværformat:
- Et format, hvor højden er mindre end bredden
- Undersnit:
- Bogens nederste snit
- Usynlige hjørner:
- Hjørner, der dækkes af overtrækspapiret
- Velinpapir:
- Håndgjort papir uden ribber (vandmærke), ligner pergament
- Vælskbind:
- Halvbind med ryg og hjørner af fåreskind, oprindelig fremstillet af ubehandlede skind, der i farve lignede italiensk pergament (vælsk)
- Ægte bind:
- De ophøjede tværbånd på bogryggen, som fremkommer, når hæftesnorene lægges uden på bogryggen (og ikke i opfilede savspor) - modsat uægte (kunstige) bind på løsryggen
|
|

