Kongelig bogbinder

-Artilkel fra Stræderne Feb. 2011 tekst af Steen Uffe Tommerup. Foto Kirstine Ploug
Link: Kongelig-bogbinder

Ordenes indpakning

-Radioindslag. Stedsans 17. Dec. 2009 på P1
Lyt: Ordenes-indpakning 

Hun pakker bøgerne smukt ind

-Artikel fra Berlingske Tidende 4. Sep. 2008
Link: Hun-pakker-bøgerne-smukt-ind

Håndbogbinder med flot resultat

 -Artikel fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside Aug. 2008
Link: Håndbogbinder-med-flot-resultat

Bogbinderen fra Klosterstræde

-Artikel i Bolig Magasinet aug. 2008
Af Nina Hald. Fotograf: James Thisted.

I det danske forår, som skiftevist er grønt og hvidt, men mest af alt vådt, findes der intet bedre end at krølle sig sammen i sofaen med yndlingsbogen. Men hvad så, når bogen falder fra hinanden af ælde og slitage? Der kommer Ole Olsen, bogbinder af den gamle skole, og Co’libri ind i billedet.

Mens resten af verden stresser af sted i en digitaliseret version af sig selv, sidder bogbinder Ole Olsen sammen med sin lærling Malene Lerager i Klosterstræde i det indre København, og nørkler sig gennem indbindingen af en bog. For den tidsrøvende proces er uden genveje. ”Vi forsøger bevidst at gøre alt det, som industriel bogbinding ikke kan præstere”, stanger Ole Olsen ud med et hip til de maskinparker, hvor der groft sagt proppes en forfatter og en halv regnskov ind i den ene ende, og tusinder af færdige bøger spyttes ud i den anden ende.

Selvom det kun bliver til et lille indblik i det uddøende håndværk, når Malene Lerager under overvågning af sin mester gennemgår håndindbindingens forskellige stadier, er det en kamp bare at følge med. For her er detaljer nok til at fylde en… bog! At værkstedet og galleriet ligger i et 275 år gammelt hus i Klosterstræde er tilfældigt, men ikke desto mindre perfekt, for engang var det netop klostrene, som tog sig af opbevaringen af bøger og lærdom – fordi munkene var blandt de få, som kunne læse, men så sandelig også fordi bøger kunne falde i de forkerte (blasfemiske) hænder.

Gedeskind og guld

Der er til gengæld intet tilfældigt over navnet Co’libri. Ordspillet har ikke noget med den vævre fugl at gøre: ”Co” står for Copenhagen, og ”libri” betyder bøger på latin. Her tildeles udvalgte bøger ny eksklusivitet, for aktiviteten indbærer adskillige prestigeelementer: En stolt håndværkstradition med en omstændelig teknik; kun de lækreste materialer når op på det høje hvide arbejdsbord, og så inddrager kongelig hofleverandør Ole Olsen endnu en vigtigt værdiskabende element – kunstneres medvirken. Endelig er der bare intet, som kan signalere ”old luxury”, som dybt præget guldornamentik på ryggen af en bog.

De mere end 2.100 forskellige håndværktøjer i værkstedet mere end antyder det solide gamle håndværk, og hylder bugner af papir og læder. Her bliver bøger indbundet i indisk og pakistansk gedeskind, kaldet ”Chagrin Oriental”, som er indfarvet i Paris i mere end 150 farver specielt til Co’libri, kapitælbånd fra Japan, forsatspapir fra Italien, fint silkelærred, håndlavet overtrækspapir, japansk præget marmoreret papir og guld på snittene.

”Fra mine rejser har jeg forbindelser i hele verden, der kan skaffe mig de bedste skind”, fortæller han stolt. Hvorfor så kun gedeskind? ”Fordi lamme- og fåreskind tørrer ud!”, lyder det fyndige svar. ”Gedeskindet er det bedste materiale til bøger på grund af det høje fedtindhold, som gør indbindingen meget slidstærk”.

 
Skræddersyede bøger

I Co’libri bliver en indbinding skræddersyet – på alle måder – til den individuelle bog. Enhver kan få det, som man vil have det, så længe man er villig til at betale for det… og så længe Ole Olsen altså ikke tvinges til at gå på kompromis med sin kvalitet. ”Jeg har lært håndværket fra bunden – derfor kunne jeg aldrig gå på kompromis med kvaliteten”, siger han. Kunder kan selv være med til at vælge skind, lærred, overtrækspapir, bogstaver, guld, sølv, farvet snit, kapitælbånd der matcher eller kontrasterer, og til sidst stoffet til bogæsken. Men hvis man ikke har lyst til at følge Ole Olsens rådgivning, er man velkommen til at tage sin bestilling andetsteds hen. Det er dog nærmest ikke en mulighed, fordi Co’libri er en af de få håndbogbindere i Danmark.

I dag er en typisk kunde i 50’erne, når de får lyst til at få bundet deres bøger ind som pryd- og brugsgenstands. Folk vælger at få slidte arvestykker bundet ind af sentimentale grunde, en bog de holder særligt meget af, eller bevaringsværdige bøger, der trænger til et nyt smukt omslag, hvis der er tale om en kostbar førsteudgave. For den bedste bevaring af bøger er indbinding: Guldsnittet på øverst kant af siderne er praktisk talt afvisende for al snavs. Håndværket minder om den tid, hvor bøger ikke var noget, som blev smidt væk eller gik op i limningen. Og en ting er sikker: En smukt indbunden bog er en gave til kommende generationer, for den lever helt sikkert længere end det menneske, som har bestilt og betalt for den! En flot indbinding kan desuden være den bedste gave til et menneske, som ellers har alt – for eksempel besøgende statsoverhoveder.

Som bogbinder har Ole Olsen specialiseret sig i reparationsopgaver af gamle, fine bøger. Ved siden af binder han nye bøger og litterære klassikere ind, laver gæstebøger (for eksempel til Fredensborg Slot og kongeskibet Dannebrog), alter- og salmebøger (for eksempel til Christiansborg Slotskirke og Holmes Kirke), notesbøger, menukort til restauranter, præsentationsmapper og bordplader – for en lang række danske og udenlandske institutioner, biblioteker og museer, såvel private som statslige og flere kongehuse.

”Jeg orker ikke at læse alle bøgerne, men det betyder ikke, at jeg ikke ved, hvad jeg har mellem hænderne. Hvis det er en roman, får jeg handlingen i korte træk fra forlaget, og hvis en forfatter eller kunstner har særlige ønsker, tager jeg da hensyn til dem”, fortæller Ole Olsen. For man kan ikke alene se forskel på en håndindbunden bog og en industriel bog – man kan også føle, mærke og lugte den.

Indhold og indbinding

I Ole Olsens hænder forvandles bøger til kunstværker. ”Når bogens indhold og form supplerer hinanden, får værket en ekstra dimension”, siger han. ”Tingene skal hænge sammen. Bogbindets design skal passe bedst muligt både til indholdet og til den tidsperiode, som bogen er skrevet i. Hvis der er et omslag, forsøger vi at farveafstemme det med læderet og kapitælbåndet. Hvis bogens hovedperson har et navn, der antyder farver, er det de farver, som illustrationer og skind får”. Ofte tages et billedelement ud af en kunstbog, og så bygger Ole Olsen en dekoration derover.

Ole Olsen er en kunsthåndværker, der inddrager kunsten i sit håndværk. Siden 1970erne har han fået kendte danske kunstnere til at illustrere de bøger, som han binder ind for sin bogklub – hvilket igen har været med til at gøre bøgerne til reelle, unikke kunstværker. I samarbejde med Michael Kvium, Per Kirkeby og dronning Margrethe har han udrettet samlerobjekter, ved at fjerne ethvert misforhold mellem bogens ydre og indre, mellem dens litterære, kunstneriske indhold og dens synlige, ydre udformning. Bøgerne er en gennemført æstetisk nydelse for en passioneret samler, for et smukt udført bogbind er med til at forhøje glæden ved at eje bogen.

Den lune tone

Ole Olsen virker som om, at han nogle gange godt kan lide at chokere sit publikum lidt. Imod al god opførsel håndterer han bøgerne hårdt, og fyrer så en kommentar af, som man kan se, at han har glædet sig til at sige: ”Det kan mine bind sgu’ holde til!”. Og det kan de. Først funktion – så kunst, og sådan skal det bare være! Der hersker en indforstået og meget lun tone mellem mester og lærling. Som Malene Lerager siger: ”Ole, du har lavet et mærkeligt fag så længe, at du selv er blevet mærkelig”, og så sender han hende det største grin.

”I sin tid begyndte jeg at kalde mig kunstbogbinder, fordi jeg boede i et hus i Schweiz, hvor alle var doktor dit og doktor dat. Så ville jeg hæve mit fag op fra mudderet, og bringe lidt mere respekt om det. Siden er jeg så bare blevet ved med at kalde mig kunstbogbinder.” Kommentaren er typisk for Ole Olsen, der, på trods af sin alder og megen international anerkendelse, aldrig går af vejen for at lave sjov med sine kunder og omgivelser.

En bogbinders biografi

Ole Olsen er født på Frederiksberg i 1932. De boglige interesser fik han nærmest med i dåbsgave, for tidens største forfatternavne – Hans Scherfig, Martin Andersen Nexø og flere – havde alle deres gang i farens, Marinus Olsens, antikvarboghandel i Studiestræde. Ole Olsen blev udlært bogbinder i 1952, fra Jacob Badens værksted. Siden fulgte studier i Schweiz, i Hugo Pellers værksted. I 1965 vendte Ole Olsen hjem til Danmark, til selvstændig virksomhed som bogbinder. En lang række udmærkelser og præmier er regnet ned over ham og hans bøger, deriblandt Prix Paul Bonet, Levison Prisen, De Danske Journalisters hæderspris, Boghåndværkets Hæderspris og et rejselegat fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. Ole Olsen har desuden undervist på den berømte schweiziske bogbinderskole i Ascona, og ved universiteter i USA. Det er blevet til udstillinger i Paris (Det Danske Hus på Avenue de Champs-Elysées), London (National Book League og Victoria & Albert), i Los Angeles (Doheney Memorial Library), Oslo (Kunstindustrimuseet), i New York (på Metropolitan Museum of Art, et samarbejde med dronning Margrethe om indbinding og illustrering af J.R.R. Tolkiens ”Ringenes Herre”) og i San Francisco (på Berkeley University). Ole Olsen har desuden fungeret som dommer i den fine bogbinderkonkurrence ”Prix Paul Bonet”.

I 1972 åbnede han sit arbejdende værkstedsgalleri Co’libri i Klosterstræde, for at kunne vise egne og andre fornemme bøger frem. Selvom Ole Olsen måske frygter for fagets fremtid, frygter han ikke for eget værksted, for det står lærling Malene Lerager klar til at føre videre. Manden, der forsyner samlere med eksklusivt indbundne bøger, er selv samler af masker – kinesiske teatermasker af porcelæn, ler og gips, som han har mere end 300 af.

Bogklubben

Ole Olsens egen bogklub fra 1992, Bogklubben Co’libri, blev etableret i protest mod stadigt faldende kvalitet. Manglen på sparsommelighed og uviljen til at gå på kompromis med materialer og kvalitet er klubbens eksistensberettigelse. Og der kræses for de lidt over 100 medlemmer: Litteraturkritikere udvælger to-fire bøger blandt årets bedste udgivelser, som indholdsmæssigt fortjener at få det smukkest tænkelige og individuelt prægede udseende. Bogklubbens bøger forsynes som regel med illustrationer af kunstnere, som Ole Olsen samarbejder med – for eksempel Per Kirkeby og Michael Kvium. Særpræget understreges yderligere ved, at forfatterne og kunstnerne så vidt muligt signerer den færdige bog. Bøgerne bliver til slut nummereret, og medlemmer kan gennem forudbestilling sikre, at netop deres bog altid er forsynet med det samme nummer. Den udsøgte luksus vil maksimalt blive tilbudt til 300 medlemmer, for kvalitet kan ikke forenes med et vildt voksende medlemstal. Dronningens Håndbibliotek er abonnent nummer et, prins Henrik er nummer otte – for som Ole Olsen siger med et lunt glimt i øjet, og cigaret i flaben: ”Han var for længe om at melde sig!”. En af klubbens bøger kan snildt koste 17 - 1800 kroner, og hvert medlem er forpligtet til at aftage minimum to af de årligt udsendte bøger.

Fagets udtryk

Et håndværk med adskillige århundreder historie har nogle sjove udtryk, for eksempel:

• Helt fransk bind: Et dybfalset helskindsbind med skindfals. Tager mellem 3-10 gange så lang tid at lave som en almindelig indbinding.
• Et stød: En stabel bøger.
• Usynlige hjørner: Meget små hjørner, som industrien ikke kan eftergøre.
• Klister er koldt – lim er varm. En relativ ny opfindelse er den hvide lim, som også er kold.
• Halvbind: Bøger, som er bundet med læder over ryggen og lidt ud over for- og bagside af bogen.
• Helbind: Bogens ryg, forside og bagside er helt beklædt med læder. Den dyreste indbindingsform – men nok også den mest luksuriøse.
• Klistermarmor: Papir anstryges med tynd klister, hvori der er udrørt farve. Papir mønstres med pensler, pinde, kamme, ruller eller såmænd fingerspidser i rustikke mønstre.
• Spejlet: Bogens inderside.

Vægten værd i guld

Der er noget ved selve universet i Harry Potter, der lægger op til en fejring af et ældgammelt håndværk som bogbinding. Måske er det fordi de fortryllede lærebøger i filmatiseringen har deres egne personligheder – måske er det fordi den magiske verden emmer af velduftende læderbind, tungt pergamentpapir og forgyldninger. Førsteudgaven af første bog om Harry Potter udkom i blot 500 eksemplarer i juli 1997, og en sådan bog med forfatter-dedikation er for nylig blevet solgt på en Christie’s London auktion, for ca. 275.000 kroner. En undersøgelse har vist, at Harry Potter er blandt de bøger, som genlæses oftest, hvilket betyder, at de nok slides mest. Og så er det måske værd at overveje en ordentlig indbinding, så selv bøgerne kan komme til at se ud som om de stammer fra det fortryllede univers. Indbundne Co’libri bøger kan i hvert fald sagtens holde til at unge troldmænd, der skal lære at brygge ”polyjuice eliksir”, ivrigt slår op i dem.

Håndværkets historie

Fra Gutenberg og frem til 1800-tallet fandtes der kun håndindbinding af bøger. Fra 1820erne sætter industrien i England sit præg på bøger. Frem til 1880erne overtager maskiner mere og mere af indbindingsprocessen, indtil den industrielle bogbinding er den fremherskende. Håndindbundne bøger er i løbet af de seneste 150 år langsomt blevet et eksotisk kunsthåndværk. Privatbind repræsenterer et marginalt fænomen, men det betyder også, at den kulturelle og æstetiske status ved de håndindbundne bøger er så langt højere. I effektiv arbejdstid tager det gennemsnitligt 4-8 timer at håndindbinde en bog. Inkluderes tørretiden skal man regne med en uges tid. Det koster mellem 2.000-4.000 kroner at få bundet en bog ind hos Co’libri. Hertil kommer bogæsker, som bygges op omkring individuelle bøger, så de lukker perfekt om bøgerne. Den mest luksuriøse indbinding af en bog består af helskind og bogæske, og med enten sølv- eller guldsnit på toppen af toppen løber en sådan bestilling let op på 5.500 kroner. Den dyreste indbinding Ole Olsen nogensinde har foretaget, var et Picasso bind, der blev solgt  for 28.000 kroner.

 TIL TOP